Efter en del overvejelser, valgte jeg at installere et køkken fra IKEA i sommerhuset, primært pga. prisen. Jeg valgte at fronterne skulle være en mørk farve for at lave lidt kontrast til det meget lyse fyrretræ. Farven hedder Nexus sortbrun. Nu mangler der bare en bordplade, som jeg regner med at få tilskåret i Bauhaus. Derudover mangler der så vask, hvidevarer og selvfølgelig lister og strøm.
Bloggen beskriver de udfordringer som vi støder på, i forbindelse med opførelsen af et bjælkehus på Lolland. Sommerhuset er et såkaldt selvbyg projekt og selve huset vi bygger er fra firmaet Nynorm A/S.
tirsdag den 10. januar 2012
Den anden endevæg og hemsen er næsten færdig
Nu er hemsen klar til at få tre lag gulvlak. Der mangler stadig et par beklædningsbrædder på hemsen, hvilket skyldes at beklædningsbrædderne i køkkenet og badeværelset ikke er sat op endnu. De afventer at VVSeren laver de endelige vandinstallationer.
Toilettet er opsat
Toilettet er kun opsat midlertidigt, men nu er det ihvertfald muligt at forrette sin nødtørft uden de store udfordringer.
Den ene endevæg er færdig
Gulvbrædder på hems
Da først vægbeklædningen var opsat i værelserne, kunne vi begynde at lægge gulvbrædder på hemsen. Ligesom stort set alle andre brædder til huset, var gulvbrædderne til hemsen også lige 10 cm. for lange, så igen skulle saven på arbejde. Det tog cirka 2 hele arbejdsdage at lægge brædder på hemsen.
Der sættes indvendige beklædningsbrædder op
Indvendigt på væggene er der først sat 100 mm isolering derefter en dampspærre og ovenpå dette er der så sat yderligere 45 mm isolering. Da træet tælles med som isolerende lag, ender huset med at have 225 mm. isolering. Jeg håber at det gør at huset ikke bliver så dyrt at holde varmt om vinteren (8+ grader).
Her er vi ved at opsætte de sidste brædder op på den ene endevæg:
Her er vi ved at opsætte de sidste brædder op på den ene endevæg:
Efter dvalen
Det er heldigvis kun bloggen der har været i dvale, i huset er der sket en masse.
Væggene har fået 145 mm isolering og stort set alle brædder er skudt op. Gulvet er lagt på hemsen og har fået det første lag lak. Døre og vinduer er blevet monteret ordentligt, efter at Nynorm leverede de rigtige materialer. Der er trukket el og opsat stikkontakter, udtag og afbrydere og sidst men ikke mindst er køkkenet påbegyndt.
Lige nu er der mange ting der er i gang samtidigt, hvilket gør at det ofte føles som om alting går meget langsomt.
Glæder mig til at kunne skrive at nogle af tingene bliver færdige.

Abonner på:
Opslag (Atom)